Filosof eller Drømmer... Velkommen til dryssesiden!
Filosof eller drømmer?


Er man filosof, blot fordi man undrer sig; - og kan man undres uden at være filosofisk?

 

De bevidste tanker og refleksioner over bløde værdier sat overfor de ubevidste refleksioner over livets bevidste genvordigheder…

 

Som barn var jeg meget drømmende og nød alle de små ture ind i min egen verden, som jeg ku' slippe afsted med, - indtil en voksen så, at jeg sad og dryssede tiden væk…


Tiden skal man jo tage alvorligt! - for den er knap! Det er noget, voksne er meget bevidste om! Man skal bruge tiden, mens man har den!


Hvis man har brug for at sidde på den mentale hattehylde for en tid for at få styr på blot nogle af livets små og større spørgsmål, - spilder man så tiden, eller udnytter man den?

 

Børn er gode til både at drømme, til at drysse og til at filosofere, og det er nok den side af barndommen, der er sværest at lægge fra sig, når voksenlivet tager fat.


Spørge Jørgen


Mange voksne indser da også med tiden, at det er en ren gevinst at filosofere over tilværelsen.

Ja, enkelte studerer endda ligefrem begrebet og bli'r filosoffer...

 

Her vil du finde nogle af de dryssere,filosoffer og tænkere, som har tænkt i samme krøllede baner, som jeg - længe før mig! - og som har skrevet deres tanker ned.

 

Velkommen ombord på hattehylden, kig ned, drys endelig og spild gerne tiden!

Fyldt til randen med gode oplevelser...

Eller bare for meget?...

Det kommer an på øjet, der ser!
 

Hverdagsfilosofiske glimt fra børnehøjde...

De små kloge væsener, børnene, siger så mange pudsige ting, som kan sætte sving i en krøllet voksenhjerne.

Da min datter, Julie, var 3 år gammel og sad bag på cyklen efter at ha' været med mig på arbejde, var hun ret sulten efter en lang dag. Det var dengang forretningerne lukkede 17.30 sharp, og vi var sent på den, så jeg cyklede til! Og deromme bag på cyklen sad altså et sultent barn. Det var jeg klar over; - for det fortalte hun  mange gange undervejs, og med stigende intensitet i stemmen!

Men hvor sulten, hun i virkeligheden var, blev først helt klart, da hun deromme fra pludselig bekendtgjorde:" Jeg er så sulten, mor, at mine bøvser slet ikke smager af noget!"....

DET er vist sult i en nøddeskal!

Og filosofi på et lidt højere plan fra børnehøjde.

En anden dag brillierede filosoffen ved at ville prøve kræfter med fysikkens love...

En god veninde af mig lavede hende et glas saftevand, og desværre var der ikke så meget saft tilbage...

Lidt senere ville veninden så vide, hvad Julie dog lavede...Og hun var såmænd blot ved at hælde VANDET fra saften... for det var altså lidt tyndt...

Børn GØR ting...  og bli'r af og til klogere!

Og bag ethvert barn bør stå en voksen og kigge fornøjet med!

Alderskramper....

Heller ikke min knægt, Simon, er tabt hverken bag, eller ved siden af den filosofiske vogn...

En dag, hvor vi for kun Gud ved, hvor mange gange, (og han tæller ikke! ) havde haft endnu et sammenstød om ligegyldige ting, sad vi opløste og med følelsen af NU IGEN!

Simon var 13 år - og meget opsat på at få det fulde udbytte af tilværelsen... men altså også en meget kærlig knægt.

Vi evaluerede slagets gang, og med min voksne tilgang til konflikten sagde jeg udglattende, at jeg godt vidste, at det ku' være meget svært at være i HANS alder, men at det jo ikke lige præcis var en sygdom! 

Hvorefter sønnike svarede, at det nok heller ikke var nemt at være i overgangsalderen....

Efter en hel del synk af meget mundvand - og grin! - blev vi enige om, at VI må tage hensyn til hinanden, for VI er i en vanskelig alder!

Godt set af en 13-årig filosofisk, men også meget logisk gut!
Rollefordeling; - eller hvem gør hvad?

I slipstrømmen af glade grin over ungernes kommentarer dukker endnu et scenarie op i mine tanker.

Jeg kan ikke selv erindre det helt, men har hørt historien så mange gange, at jeg næsten kan, skønt jeg kun var 3 år... (Er vist et velkendt fænomen...)

Som det 3. ud af 4 børn i en familie, hvor et barn meldte sin entré hvert år, var der altid nogen at lege med,- og nogen at tage sine kampe med! Som 3-årig har man måske ikke så meget at gøre godt med,- men jeg må alligevel ha' haft en vis indsigt i rollefordelingen i en familie...

For min søster på 5 år ville være Far'en, min søster på 4 år gjorde krav på at være Mor'en...- Stilhed...

Hvorefter jeg med basstemme bekendtgjorde, at " så er jeg ham, der laver ballade!"

Og når bare man er god til ét eller andet i en familie, så går det!

Husk at elske, mens du tør det...
Husk at leve, mens du gør det!

Nok ét af Piet Heins mest kendte Gruk,- og ét, mange kender, uden nødvendigvis at vide, hvem der har tænkt - og skrevet det.

Piet Hein var jo både filosof, ariktekt og videnskabsmand, og sikkert meget mere uden etikette. Jeg kan godt li' hans Gruk, men er nok mere begejstret for hans digte, hvoraf jeg især helt fra ungdommen har hængt ved disse 2:


Almægtighed  

Jeg tænkte på Guds almægtighed,
og gav op for problemets vægtighed.

Men jeg hørte 2 børn drøfte den.

”Kan Gud gøre alting?” sagde nummer en.
”Det kan du tro!” sagde nummer to.

”Kan han så gøre så tung en sten,
 at han ikke selv kan løfte den?”


Du skal ikke ville det hele
 

Du skal ikke ville det hele.
Du er kun en enkelt del

Du ejer en verden i verden.
Dén skal du gøre hel.

Én eneste vej skal du vælge,

og være identisk med den

De andre veje må vente.

Vi kommer altid igen.

 

Du skal ikke spare din møje.

men ofre den nu og her.

Det er netop uendeligheden,

som gør det altsammen værd.

Det er dette nu du skal være,

skal virke og gi’ dig hen.

Dét er uendeligheden.

Vi kommer aldrig igen.

 

Og med tiden, som jeg er blevet klogere, mere erfaren eller måske bare blevet ældre...


Skuffelsen
 

Af alt hvad jeg har mistet,

og det var stort og meget,

var intet så bittert at tabe,

som det, jeg aldrig har ejet.

 

At tingene går og kommer,

det er bare livets spil,

men døden er det at stå dér

med noget, som ikke er til.

                                                          Læs mere..

 
Piet Hein; - 1905-1996

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.10 | 14:20

Jo, det gør det måske, Peter. Det er mange år siden, jeg flyttede derfra, men send mig en mail - Kontakt (ude til venstre med lidt info. Hilsner Anette

...
09.10 | 18:18

Sjovt nok har jeg tilbragt en masse tid ude på mosen i min skoleferie.
Min familie kommer fra verup mose. Jeg ved ikke om Poul Hansen siger dig noget.

...
21.01 | 12:31

Han er bar dejlig ham benny der :)

...
26.11 | 22:28

Tusind tak, Laura, og tak for en rigtig hyggelig spilletime i dag
Knus Anette

...
Du kan lide denne side