Min barndoms verden

Min mor og far, Ingrid og Einer Kruse, blev gift i sommeren 1958. De boede først i et lille hus på Verup Mose, så i Vedde - og senere med os børn i et lille bindingsværkshus i Niløse ved Dianalund.

Niløse Nettet 🙂

Jeg er ikke sikker på, at min erindring helt slår til, når jeg husker barndommens land kun som Lykkeland....

Det kunne være barsk at bo i vores lille stråtækte hus. Især om vinteren, hvor huset var svært at varme op, fordi der kun var en kamin i stuen til at opvarme hele huset, og isblomsterne blomstrede!

Et syn, der kunne få en til at fryse, allerede mens man stadig lå under dynen!

Der var heller ikke indlagt toilet, ligesom min mor hentede vand ved pumpen ude på gårdspladsen både sommer og vinter. 

Det var nu mest de voksne, der bekymrede sig;- børn har det jo med at indrette sig på forholdene! Det er alle de glade øjeblikke, der fylder mest i min erindring.


I 1967 flyttede vi til Sjællands Odde til et helt nybygget parcelhus, hvor der til gengæld var hele molevitten.

Både træk og slip og lad være... Og masser af børn i alle aldre!

Vores vej blev kaldt Rabarberkvarteret, og vi lå ofte i "krig" med børnene fra de gamle veje. Det var vistnok lidt finere at bo på Jessensvej end på Dahlerupvej... eller måske var det bare fordi alle os på Dahlerupvej var tilflyttere...😀

Også min tid på Odden tænker jeg mest tilbage på med glæde og masser af gode erindringer. Især livet på havnen i de tidlige teenage-år var dejlige!

Min skolegang afsluttede med 9.kl på Odsherreds Efterskole i 1975, - og så var jeg klar til at mærke verden for alvor!

Klik på billederne

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.02 | 00:07

Hej Astrid

Tak for ordene om mit cybersted - og du har da helt ret! Jeg havde knagme fået slettet et vers ved redigeringen NU er det ok! KH Anette

...
28.01 | 18:55

Hej Anette
Fandt til min glæde det meste af digtet "Aftenbøn" her på siden.
Hyggeligt sted du har i cyberspace.
mvh.
Astrid
123hjemmeside.dk/astridsverden/

...
11.10 | 14:20

Jo, det gør det måske, Peter. Det er mange år siden, jeg flyttede derfra, men send mig en mail - Kontakt (ude til venstre med lidt info. Hilsner Anette

...
09.10 | 18:18

Sjovt nok har jeg tilbragt en masse tid ude på mosen i min skoleferie.
Min familie kommer fra verup mose. Jeg ved ikke om Poul Hansen siger dig noget.

...
Du kan lide denne side